Garteha vokser og deler sig i to

Efter 10 års kompagniskab i samme muld er anlægsgartnervirksomheden Gartehas stiftere nu vokset ud af potten og har valgt at omplante virksomheden i to nye bede

Siden den verdensomspændende krise satte ind i 2008 har mange danske virksomheder oplevet at måtte skære lidt af toppen og siderne. Eller er helt gået ud, for nu at blive i plante- sproget.

Men sådan er det ikke gået for den lokale anlægs- gartnervirksomhed Garteha, der siden etableringen i 2002 har haft base i både Karlslunde og Herfølge, hvor de to stiftere Claus Hansen og Lars Teigen også bor privat.

Tværtimod er virksomheden vokset ud af sin potte, og de to stiftere har nu valgt at bruge deres grønne fingre til at dele planten og sætte virksomhedens rødder i to nye bede for at sikre optimale vækstbetingelser for den fortsatte drift af virksomheden og den service, de begge er kendt for at give til deres kunder.

– Vi har dannet et godt parløb gennem årene. Lars er uddannet kloakmester og har fået anlægsgartner- delen med, mens jeg har anlægsgartneruddannelsen og har udvidet med service- opgaver gennem tiden, for- tæller Claus Hansen, der med sin egen administration for nylig er flyttet ind i ErhvervsCentet på Korskildelund i Greve.

Lars Teigens aktiviteter samles i en ny virksomhed under nyt navn, mens navnet Garteha bliver hos Claus Hansen.

– Kunderne følger naturligt med os hver især, over- vejende ud fra, hvem af os der har betjent dem gennem årene. Den personlige kon- takt og den professionelle betjening er vigtig, fortæl- ler Claus Hansen, der vil fokusere på anlægsgartner- virksomheden, herunder sæsonbetonede service- og vedligeholdelses opgaver for private grundejerforeninger, kommuner og staten.

Grønt græs i London

Garteha A/S har været på inspirations tur til London for bla. at lære af de erfaringer man har gjort sig omkring pleje og vedligeholdelse af græs på stadions i Den Engelske Premier League.

Som Anlægsgartnerfirma med en årelang erfaring med anlæg og vedligeholdelse af græsplæner var det et vitaminindspark til alle firmaets gartnere, at tale med Greenkeeperen på både Stamford Bridge og Emirates Stadium hvor henholdsvis Chelsea og Arsenal slider på græsset.

Vil du vide mere om hvad vi kan gøre for dig så kontakt os